Fælles retningslinjer for brug af Grumstolen

Huset Grumstolen udgør klubhus for Aarhus 1900 Orientering, Aarhus Adventure samt Aarhus Skiklub, AAS.

De tre klubber har nedsat et husudvalg med deltagelse af medlemmer fra alle tre klubber. Husudvalget mødes to gange årligt og har ansvaret for klubhusets daglige drift, herunder rengøring samt kontakt til Aarhus Kommune, som ejer og vedligeholder Grumstolen.

Medlemmer kan ved fejl, mangler eller spørgsmål vedrørende klubhuset, henvende sig til Alex Jeppesen fra Husudvalget, tlf. 20277026 eller skrive på listen på opslagstavlen.

Hvis et medlem har behov for låsebrik til døren eller nøgle til skurrum, skal henvendelse ske til den respektive klubs bestyrelse.

Klubmedlemmer (via deres respektive bestyrelser), bestyrelser samt klubudvalg fra de tre residerende klubber kan booke Grumstolen til klubarrangementer, herunder sociale-, fælles-, event og træningsaktiviteter for klubbernes medlemmer.

Alle medlemmer af de tre klubber samt bestyrelser og klubudvalg må i den forbindelse benytte Grumstolen og husets faciliteter, herunder baderum, sauna, køkken.
Skurene, deres indhold og diverse udstyr i Grumstolen tilhører de respektive klubber. Klubmedlemmer må ikke benytte udstyr, tilhørende andre klubber end ens egen, uden forudgående aftale med den respektive klub.

Klubhuset kan ligeledes bookes og benyttes til generalforsamlinger, klubmøder, udvalgsmøder, julefrokoster, fællesspisning, sommerfest, m.m.

Klubhuset kan IKKE bookes til private fester, private arrangementer, beboelse, el.lign.

Alles ansvar ved brug af klubhuset:

Fælles forpligtelse til at efterlade huset i ren, pæn og ryddelig stand.
Tømning af skraldespande, når huset forlades. Husk at gøre rent efter sig selv/sin gruppe. Baderum og sauna skal ligeledes efterlades pæne og rene.
Husk at ordne evt. opvask/opvaskemaskine. Sørg for at køleskab/fryser holdes rene og ikke fyldes med gammelt mad/drikke. Skriv venligst navn på køle- og frostvarer og opbevar disse i din klubs kasse i køleskabet.
Tørre borde/inventar af for krummer/spild i forbindelse m. spisning og madlavning.
Der benyttes affaldssortering.

MVH
Husudvalget Grumstolen.