Festuge sprint 2019

Aarhus Festuge sprint 2019 – by-orientering (Sprintorientering) for alle

Resultater per bane

Resultater per klasse

Stræktider

Aarhus 1900 Orientering indbyder hermed til byorientering (Sprintorientering) under Aarhus Festuge. Til arrangementet indbydes både rutinerede orienteringsløbere samt motionister, der prøver orientering i byen for første gang.

Orientering i byen – kaldet sprint – adskiller sig primært fra almindeligt orienteringsløb i skov ved at foregå i by eller park. Ruterne er relativt korte (mellem 2 og 4 km) og indeholder mange poster, der kan være gemt lidt af vejen. Ruterne er tilrettelagt, så der er udfordringer for alle aldre og ambitioner. Der vil være ruter for motionister og hurtigløbere, for unge og ældre og ruterne kan gennemføres i løb eller gang alt efter humør og ambition. Alle ruter foregår dog i områder med trafik, så mindre børn skal deltage i følgeskab med voksne. Kort sagt, der vil være både morskab, konkurrence og motion for alle.

Det er 6. gang løbet afholdes i forbindelse med festugen og hver gang har stævnepladsen (startstedet) ligget et nyt sted i Midtbyen. I 2018 foregik løbet i Ø-gadekvarteret, og denne gang vil løbet foregår på Langenæs med stævneplads i Langenæsparken.

Fesuge sprinten har stævneplads og start i Langenæsparken, Augustenborggade 29, 8000 Aarhus C. Der er fri start mellem kl. 17:00 og 18:00 torsdag d. 5. september 2019.

Prisen for at deltage er 80 kr for voksne og 50 kr for børn/unge under 21 år

Udfyld nedenstående form for at tilmelde dig.