Om klubben

Aarhus 1900 orientering er en mindre klub med fokus på det sociale og på, at alle skal føle sig velkommen uanset niveau og alder. Vi har løbere fra verdenselite til motion, og der er også en bane med længde og sværhedsgrad, der passer til dig.

Vi mødes i vores klubhus, “Grumstolen” i Højbjerg kl 18 – 20 hver mandag. Efter et kort oplæg fra den træningsansvarlige løber vi i skoven og efter endt træning, samles vi gerne igen til en snak og lidt frugt.

Nogle gange starter mandagstræningen andre steder i omegnen af Århus. Dette vil blive annonceret på i vores Facebook gruppe https://www.facebook.com/groups/Aarhus1900Orientering

Planlagte træninger kan også ses i den forkromede liste, som du finder link til her: https://1900orientering.dk/arrangementer/klubtraening

Udover mandagstræning vil der ofte være et træningsløb i weekenden. Året igennem er der store løb i Danmark, hvor man mødes og konkurrerer individuelt og klubberne i mellem. Vores klub står også for større arrangementer som fx “Festugesprinten” i Aarhus Festuge, hvor alle i klubben hjælper til med afviklingen. Du kan således også forvente hen ad vejen at blive medinddraget i de forskellige aktiviteter, som et aktivt klubliv også indeholder.

Vores 65+ medlemmer har, ud over mandagstræning, også mulighed for at møde til træning torsdage fra 10.00 – 12.00. I klubben går denne træning under navnet ”PHD-træning” (Pensionister Hele Dagen).